TIL FORSIDEN

Maren &   Musikken  2011
temaet i år er
2 SIDER AF SAMME SAG ( sagen er folkemusik )

Torsdag den 13. oktober
kl. 19.30
Hotel Schaumburg
Holstebro
( entre kr. 50 )

Kulturvægtere fra Holstebro


Holstebro Kulturvægtere besøger Maren & Musikken sammen med deres Oldermand.

Maren og Musikken er navnet på et årligt musik- / kulturarrangement, som arrangeres af byens to musikaftenskoler.
Maren er symbolet på Holstebros kultursatsning og dennes succes. Musikken er et af de kulturelle tiltag, der blomstrer i Holstebro.
Bronceskulpturen ”Kvinde på Kærre” er lavet af den verdensberømte kunstner Alberto Giacometti.
I folkemunde blev skulpturen hurtigt omdøbt til ”Maren o æ woun”. På den måde viste Holstebro-borgerne, at de havde taget den lille, dyre dame til sig.

  I 2010 fik Maren sit helt eget Råd– ”Marens Riddere” og byen fik også sine kulturvægtere, der begynder og afslutter deres vægtergang og sang ved
Maren  i sommermånederne. M&M 2011 får besøg af to kulturvægtere, der vil synge Holstebros vægtersang for os, og senere, kl. 20,55, vil vi sammen gå ud
og sige godnat til Maren. Hun sænkes da ned i sit rum under pladsen foran det gamle rådhus, hvor hun tilbringer natten. 
Du kan læse om vægterne HER

Fischers

Fischers

Orkesteret tager udgangspunkt i egne arrangementer, og har i løbet af de mange år spillet ved et utal af begivenheder samt deltaget i musikfestivaler i både Danmark og Holland.

Mere om Fischers - klik her.

Sangerinden Helle Ohrt
Helle har besøgt M&M tidligere, og det var en succes.
Hun bor i Esbjerg, hvor hun er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium. Helle har mange jobs som
sangerinde, og hun underviser både i sang og klaver
bl.a. i Holstebro på Den frie Musikskoles Aftenskole.

Pianisten Louise Schrøder.
Louise har også besøgt M&M tidligere. Hun er en formidabel pianist og akkompagnatør. Louise kan, på sit klaver, erstatte et helt operaorkester, når det er det, der skal til. Det gør hun blandt andet for  Den Rullende Opera.

Helle Ohrt

Louise Schrøder

Helle Ohrt synger akkompagneret af Louise Schrøder :

Aaron Copland :
Old American Folksongs  (1952)
Sangene bygger på kendte amerikanske folkesange og salmer, som Copland selv stiftede beskendskab med, da han var barn.
Han har tilsat dem et spændende klaverakkompagnement, som til tider krydrer sangene med en nyere lyd, men der er også plads til humør og sjov i nogle af sangene.
Benjamin Britten: Folksong arrangement (Skrevet mellem 1943 og 1960)
Her er der også tale om kendte folkesange som The Ash Grove og Little Sir William, hvor Benjamin Britten bearbejder de gamle folkesange fra hele Storbritannien. Han tilsætter derved sangene nye farver og et til tider meget spændende klaverarrangement, hvor sangeren skal holde tunge lige i munden.
Men alt sammen i en meget smuk og fortryllende forherligelse af de fine folkesange.

MAREN & MUSIKKEN 2011

 e-mail: info@dfma.dk    Telefoner.   DFMA /  Hanne Bøgh Nielsen: 97425522        Holstebro Musikskoles Aftenskole / Mogens Sørensen  23456677